Dag 7, 8 og 9

Ja det er jo ikke saadan at vaere vaek fra computeren en dag, men saadan kan det gaa.

Dag 8 i Logrono var lidt overvaeldende, jeg var rundt og koebe noget jeg manglede, og da spisetiden kom kunne jeg ikke finde de andre pilgrimme, midt i mylderet af mennesker. Saa jeg tullede lidt rundt og gik saa i seng. What a night. Jeg ikke bare overvaerede, men var midt i, kvalifikationsrunden til OL i snorkning!!!!! Og jeg siger Jer, der var et par ret sikre medaljehaab i rummet.
Herberget havde ikke nogen hygge i sig, der var saa traengt at man ikke kunne gaa forbi hindanden saa taet stod sengene. Men, man laerer ogsa at klare sig med mindre soevn end normalt. Saa nok om den dag.

Dag 9.



Tidligt op og ud paa vejen vaek fra byen. Startede inden det blev lyst og brugte de foerste par timer til at komme fri af byen og forstaederne. Hoejt til himlen, skyfri himmel og en let sval brise. Total i orden vejr.
Midt i Rioja´s vinland. Roed frugtbar lerjord, vinstokke paa naesten alle ledige steder. Rioja ligger som en stor dal efter Pyranaerne, hvor det jo som bekendt regner ganske meget. Saa alle floder, smaa baekke og vandloeb er fyldt med stroemmende koldt vand. Vinstokkene er endnu ikke sprunget ud, men staar som smaa knortekaeppe paa rad og raekke. Der er hoejt til himlen og alt er ok. I dag skal jeg gaa 31 kilometer saa det er en af de laengere etaper. Jeg er gaaet fra Logrono til Najera. Som man gaar der paa grusvejen kan man foele hvordan landets puls og ens egen er i samme rytme. De folk der bor langs ruten er ogsàa i overensstemmelse med pulsen. Her er dejligt.
Midt som man gaar der og er en glad lille gris, dukker der en motorvej op. Den ligger der som en stor flaenge i landskabet og skaerer Caminoen over, saa man skal gaa lang tid for at komme over.
Det er en underlig ting saadan at blive revet ud af den tidloese stemning paa vejen, for pludseligt at se sig omgivet af susende biler og travlhed, travlhed, travlhed.
Mest af alt mindede det mig om den travlhed man kan observere naar man sidder i skoven og betragter den "renden til og fra" en myretue. Masser af myrer i lige raekker, af sted af sted af sted. Og lige som med myrerne kan jeg ikke lade vaere med at taenke paa om de overhovedet ved hvorfor de har saa travlt, eller om de bare goer lige som alle de andre myrer.....

Men nok om selve turen, for der er noget som er mere interessant en smukke landskaber, og mange timer paa vejen. Og det er de mennesker der er her.

Paa Caminoen er der alle mulige historier. Ingen er her bare fordi at noget skulle tiden gaa med. Dem har jeg i hvertfald ikke moedt endnu.

Hvad med belgieren paa 66 aar, der for 4 aar siden mistede sin kone til kraeften, og som har haft svaert ved at komme videre i sit liv. Hans boern har sendt ham afsted. Han er en meget smilende mand. Jeg tror Caminoen er god for ham.

Eller den homoseksuelle skotte, der er taget afsted fra sit forhold, uden rigtig at give partneren en mulighed for at komme med. Kaerlighedssorger kan ogsàa vaere en grund til at gaa.

Eller den unge italiener som har styr paa karierren og klarer sig godt, men som synes at hun bruger for meget af sit liv paa at stille andre tilfreds, pàa at leve op til forventninger om status og materielle goder. Hun gaar pàa vejen for at blive lidt bedre til at sige fra og finde vaerdier der ikke er materielle.

Eller baskeren jeg moedte for foerste gang inden i Logrono. Han kaldte mig over til sig, sikkert fordi han savnede selskab. Han fortalte at han for 2 maaneder siden var startet i Normandiet, og var nu paa vej til Santiago og derfra videre til Fatima i Portugal. For 5 aar siden var hans kone gaaet fra ham og havde taget datteren med. Jeg er ikke i tvivl om at han ikke er et af guds bedste boern, men han kunne altsaa ikke klare at miste dem, saa efter at have tjent mange penge pàa et farligt job i en atomreaktor i Sibirien (af alle steder), gik han sin foerste Camino og har nu gaaet alle ruterne der findes hernede. Mindst 15 ture er det blevet til. Indtil for nyligt havde han en hund med, men den er lige doed. Naar man har hund med er man henvist til at sove ude mest af tiden.

Eller den 68 aarige japaner, der efter et langt arbejdsliv har brug for at opleve noget. Han har tidligere gaaet en rute i Japan paa 1000 km rundt om en af oerne, men ville lige sikre sig en tur mere i udlandet, inden det er for sent.

Eller den 56 aarige sygehjaelper fra Oestrig der altid har elsket at gaa i Alperne, men p.g.a. sit arbejde har faaet oedelagt sine knae. Hun skal have proteser, og hendes laege har sagt, at hvis hun skal have en sidste stor vandretur, saa er det nu. Selvom hun tydeligt har mas med knaene, gaar hun ruten.

Ja saadan kunne jeg blive ved. Det er en gave saadan at laere alle disse spaendene mennesker at kende. Det er maaske det allerstoerste paa Caminoen.

Efter at have gaaet hele dagen. lykkedes det at finde et lille privat herberg, hvor vi kun var 4 i rummet. Det var rart at have lidt fred. Jeg moedtes med de andre og spiste med dem pàa en lille lokal restaurant.-

Dag 10.
Kort etape i dag - kun 21 kilometer, fra Najera til Santo Domingo de la Calzada . Var lidt laengere tid end normalt om at komme ud af doeren. Igen godt vejr, ingen skyer og den behagelige brise. Landskabet er lidt anderledes end i gaar. Knap saa mange vinranker, mere korn. En af de dage hvor jeg foerst faar min morgenkaffe efter ca 1,5 times gang, saa da der endelig var en aaben bar maate jeg kyle en chokoladecroissant efter de 2 kopper af den staerkeste kaffe som hurtigt blev drukket. Ikke flere byer at komme igennem resten af formiddagen. Paa et tidspunkt syntes jeg at jeg traengte til at ligge ned, og saa er det jo bare af finde en god plet, tage sko og stoemper af og laegge sig for at lytte til laerken hoejt over hovedet. (It´s at tough job, but someone has to do it!).

Lige foer dagens maal kom jeg til en lille landsby under forandring. Som de andre landsbyer hernede, bestaar den af gamle huse, der er repareret med mange forskellige materialer. Det der var anderledes var at byen var blevet mange gange stoerre. Der var opfoert en masse ens firkantede huse, med smaa firkantede haver til. Disse laa paa paene nye asfalterede veje, som perler paa en snor. Midt i denne bydel var et faelles omraade med lejeplads til boernene og en enda en swimmingpool. I udkanten af omraadet en golfbane. Et godt tilbud til den spanske familie i det 21 aarhundrede byggeriet var kun et par aar gammelt. Der var bare lige det ved det hele. Der bor naesten ingen mennesker....Lang over halvdelen af husene er til salg, og de ser ikke ud til nogensinde at have vaeret beboet. I udkanten af dette omraade var paabegyndt et andet, men det var ikke faerdiggjort. Krise i oekonomien har virkelig ramt haardt. De faa mennesker der bor her havde vist haabet paa lidt flere naboer, og saelge et hus hernede er vist mere end svaert.

Det er tankevaekkende at se de forskelle der er her nede. Der er en masse spaniere der bor som de altid har gjort, og saa er der alle disse nybyggerier som skulle/skal tegne fremtiden. Det er tankevaekkende at mennesker overalt i den vestlige verden troede paa fidusen med de gratis penge, og en velstand der ikke kunne vende og projekter der ikke kan gaa galt.
Skuppeloese politikkere og pengemaend har altid eksisteret men den skala det er sket i dennegang er tankevaekkende. Spanien er haardt ramt.
Men for fanden da.. Hvad taenker vi paa, der har da aldrig vaeret gratis penge til... Det er lidt ligesom dealeren der saelger stoffer til skoleboern til ingen penge. Han ved at naar foerst de er hooked, saa skal han nok faa pengene tilbage.

Jeg er kommet til en af hovedbyerne i Caminoens historie. Santo Domingo de la Calzade. Det herberg der er her i byen er som et godt hotel. Badevaerelser med varmt vand. Oven i koebet i rigelige maengder - som ikke bliver koldt naar man lige har saebet sig ind.. Hvad finder de mon paa naeste gang. Der er et opholdsrum med bloede sofaer, jamen jamen.

Jeg var i katerdalen i dag. Jeg er vild med den stemning som katolikkerne skaber i deres kirker. Alle altertavlerne og statuerne.

I dag vil jeg nyde at vaere paa et luksussted og gaa tidligt i seng i en rummelig sovesal med udkig ud over en groen have.

Det maa vist vaere nok for idag..

Henrik - den glade vandringsmand

3 kommentarer:

  1. Spændende at følge både din vandring og dine tanker. Skriv gerne navn på alle byer/landsbyer, du går igennem, så vi kan følge dig på Google Earth. Fortsat god tur. Mvh. Stein

    SvarSlet
  2. Der er ingen vej til glæden - glæden ER vejen. - Buddha

    SvarSlet
  3. Hej Henrik
    Jeg har lige fået linket af Mikael og hold da fast hvor er det fed læsning :) Der er mange tanker at tænke og tak for at du vil dele dem! Fortsat god tur og 1000 knus til dig :)) Kjærligst Helle

    SvarSlet