Dag 0 og 1

Ja, foerst er der lige det med at jeg mistede mit kamera i formiddags, saa indtil jeg faar koebt et nyt maa I altsaa vente med billeder. Jeg vil i stedet for proeve at udtrykke mig malerisk. :)

Rejsedagen var stort set begivenhedsloes. Alt forloeb som det skulle, dog var jeg foerst i St.Jean Pied-de-Port kl. 22.30. Men det var ikke noget problem for da jeg kom til pilgrimskontoret sad der en flok meget, meget soede og rare franske mennesker, der boed mig hjertelig velkommen. Sjaeldent har jeg oplevet en saadan venlighed. Selvom der var ro paa sovesalen kl. 22.00 fik jeg sneget mig ind og fandt en seng. Dagen havde budt paa saa meget at jeg havde lidt svaert ved at sove, men det gik.

Dag 1 - jeg vaagnede op og fik set mig omkring. Herberget stammer tilbage fra 1600 tallet og laa inden for citadellet. Meget smuk start. Jeg kunne nu se Pyranaerne omkring mig og efter lidt shopping for mad gik turen opad.

Dagen idag har vaeret en fantastisk dag - jeg har aldrig oplevet at presse mig selv saa haardt. Jeg har simpelthen vaeret hele foelelsesregisteret igennem. Fra "Hvad er det jeg har rodet mig ud i" og "Det klarer jeg aldrigt" til tidpunkter med absolut fryd og lykke.

Selvom jeg har traenet til turen, har jeg ikke lige haft nogle bjerge at gaa i, saa det slog mig lidt ud. I mere end 8 timer har jeg gaet opad. Og vel at maerke stejlt opad. I timer gik jeg bitte smaa skridt opad, saa langsomt at jeg ikke syntes at naa nogen vegne. Men saa taenkte jeg paa mantraet : Den ene fod foran den anden - og saa kom jeg alligevel op.


Jeg er fuldstaendig udmattet efter turen idag. Vejret viste fra sin udfordrende side. For 2 dage siden var ruten lukket p.g.a. sne. Den aabnede foerst i gaar. Da jeg startede nede i St. Jean var det lunt men overskyet. Nede i lavlandet var foraaret paa vej og luften duftede parfumeret. Jeg hilste paa en kat og en pony, og alt var idyl.
I ca. 400 meters hoejde fik jeg foerst min kaffe. Men en velfortjent pause og en sandwich var paa sin plads. Derefter gik jeg videre op i slowmotion, mens skyerne trak op. Jeg blev 2 gange overhalet af yngre mennesker (jo, jeg er vist blevet lidt aeldre) men igen i 700 meters hoejde var der mulighed for kaffe og mere at spise. Og saa var det lige at vejret skiftede !. Efter det sidste herberg og frem til Roncevalles er der ingen huse og ingen mennesker saa her regerer vejret.

Det begyndte at regne, og regnen foerte med sig en heftig vind. Jeg var drivvaad og havde svaert ved at at staa fast. Fra 700 meter til 1600 meter gik det naesten uafbrudt op, op og op. Jo hoejere jeg kom op, desto vaerre blev vejret. Regnen blev til slud og derefter til hagl paa stoerrelse med oerred rogn ! - Det er ikke sjovt at have saadan en gang hagle piskende ind i ansigtet i flere timer i traek.....
Jo hoejere jeg kom desto koldere blev det. Her havde vinteren ikke sluppet sit tag, og sneen laa stadig rundt omkring.
Heldigvis moedte jeg en anden pilgrim som jeg kunne foelges med. Det var rigtigt godt for jeg var begyndt at tvivle paa mine egne evner. Den hoeje stigning og de klippefyldte stier var til sidst et mareridt. Vi toppede Pyranaerne i snestorm og naesten ingen sigtbarhed.

Inde i Spanien begyndte det endelig at gaa nedad. Nu var der endelig variation. Mine hofter gjorde vildt ondt af den uvante vandren opad. Vejen nedad blev endnu mere vaad. Hagl blev til slud, der blev til store tunge vanddraaber. Det der foer var klippefyldte stejle stier, var nu klukkende baekke. Selvom det er rart at skifte gaastil, saa er det ikke nemmere at gaa nedad i en baek !

Nu kunne jeg se Roncevalles klosteret liggende nede i dalen omkranset af skov. Sikke et syn selvom der stadig var over 1 time at gaa. For at blive i min Tolkien terminologi, saa er jeg sikker paa at Roncevalles klosteret, hos den middelalderkyndige Tolkien har vaeret inspiration til Kloevedal.....
Gennem skoven det sidste stykke begyndte det at lyne og tordne alt imens regnen tog til. Behoever jeg at sige at jeg er drivvaad....
Naa, men jeg er kommet frem, traet men ogsaa stolt. Jeg er indkvarteret i pilgrimsherberget. 120 senge i et stort rum. Heldigvis tror jeg ikke at jeg faar problemer med at sove i nat. Og tror i ikke, at efter jeg har pakket ud og gaar uden for, saa skinner solen fra en skyfri himmel. What a day.

Imorgen gaar det heldigvis ned ad bakke, og mon ikke jeg nu er rustet til at tackle hvad der skulle komme fremover..

En traet Caminovandrer

2 kommentarer:

  1. Kære Henrik hvor er det sejt gået. held og lykke på din videre tur. Vaia con dios.

    SvarSlet
  2. henning bruun nielsen15. maj 2010 kl. 12.45

    Hej henrik.Er lige hjemkommet den 7maj men mentalt i mine drømme stadigvæk på caminoen,det har været en fantastisk rejse ind i sig selv med meget sved blod og tårer.Håber vi ses igen en dag peregrino,og at også du er er styrket mentalt og fysisk.Kærlig hilsen henning

    SvarSlet